Jeg hedder Marije Jacobsen og det er mig som ejer gården. Gården blev købt i 1998. Jeg er gift med Jan Jacobsen, og vi arbejder begge på gården. Der er også ansat en medhjælper. Vi har to børn, Signe (født 2002) og Svende (født 2006), som nogle gange også giver en hånd med. Især Signe er god til at hjælpe, når der skal gøres dyr klar til dyrskue. eller når der skal tages mælkeprøver.
Gården hedder Hvendslund, og har eksisteret siden 1841. Det nuværende stuehus blev bygget i 1918, og er den ældste bygning på gården. Gården blev købt af Inger og Per Adsersen. Pers far, Jens Adsersen, købte gården i 1924, og det var ham som plantede det store lindetræ i gårdspladsen.
På gården er der 140 Jersey køer og 130 jersey kalve/kvier. 99% af dyrene er af eget opdræt, dvs. født her på gården, og sidste år fik vi 160 nye kalve på gården. Om sommeren er dyrene på græs, og om vinteren på halm, og i løsdriftsstalde. Der bliver malket i en 2X8 "side by side" malkestald. Til gården er der i dag 140 hektar jord, skov og sø. På jorden dyrkes der foder til dyrene, som majs, græs korn og lucerne.
Min drøm har altid været at blive " landmand " Jeg elsker dyr, naturen, at stå tidligt op, og at producere fødevarer. Som landmand får man det hele. Nogle dage hvor det bøvler, er det måske lidt træls, men det er så dejligt om aftenen, når tingene alligevel lykkes. "Så længe jeg glæder mig til at komme hjem igen , for at passe køerne efter en lille ferie, har jeg jo det bedste job, jeg kan ønske mig"
Min familie og mig glæder os rigtig meget til at tage imod jer, og vise jer rund på Hvendslund. Vi håber at give jer en uforglemmelig lykkelig oplevelse!
Vi Ses
Hilsen Marije
VORES DYR
På vores gård har vi ikke kun 140 dejlige jersey køer, men også mere end 100 søde kalve og kvier.
Vi har også en rigtig sød hund som hedder Bella og elsker når der kommer besøg.
Sidst men ikke mindst har vi en masse katte. De to sødeste hedder Sylvester og Missie. De er rigtig gode til at fange mus, og er tit på jagt i vores marker. men er der alle sammen når jeg foder kalvene mælk, for så får de også noget, og det elsker de!